Jysk Feltskytteklub – træning i Jylland og på Fyn
Jysk Feltskytteklub er en jagtforening med fokus på Precision Rifle Shooting (PRS). Vi tilbyder organiseret træning og fællesskab for både nye og erfarne skytter og har træningsaktiviteter både i Jylland og på Fyn.
Vores træning foregår på anerkendte skydebaner, hvor vi har adgang til forskellige afstande og banetyper. Det giver gode muligheder for både grundtræning, teknisk udvikling og forberedelse til konkurrencer.
Træning i Jylland
I Jylland træner Jysk Feltskytteklub flere steder, hvilket giver stor fleksibilitet og variation i træningen.
Vi træner på Ulfborg Skyttecenter, hvor der er gode muligheder for træning på længere afstande.
Vi træner hos Vingsted Skydebaner, hvor vi benytter flere forskellige faciliteter:
- 300 meter banen
- Biathlonbanen
- 50 meter huset
Derudover træner vi på Måde skydebaner, hvor der er mulighed for:
- Centerfire på 300m med faste stålmålsopstillinger
- 50-200m på stål med 22lr
Træningen i Jylland henvender sig både til nye skytter, der ønsker at lære grundlæggende teknik og sikkerhed, og til mere erfarne skytter med fokus på præcision, stabilitet og konkurrence forberedelse.
Træning på Fyn
På Fyn træner Jysk Feltskytteklub på Skallebølle Centret, som giver rigtig gode rammer for PRS.
Her anvender vi:
- 300 meter banen
- 50 meter PRS-banen
Træningen på Fyn er målrettet PRS og giver mulighed for teknisk træning, positionsskydning og realistiske øvelser.
For både nye og erfarne skytter
Uanset om du er ny i sporten eller har mange års erfaring, er der plads i Jysk Feltskytteklub. Vi lægger stor vægt på:
- sikker og ansvarlig våbenhåndtering
- vidensdeling
- et godt socialt miljø
Nye skytter bliver taget godt imod og introduceret til både udstyr, teknik og sikkerhed.
Skytteklub med træning i hele landet
Med træning både i Jylland og på Fyn tilbyder Jysk Feltskytteklub fleksible muligheder for skytter fra store dele af landet. Vores mål er at skabe gode rammer for PRS og et fællesskab, hvor man kan udvikle sig – uanset ambitionsniveau.
Hvis du vil vide mere om træningstider, niveau eller medlemskab, er du altid velkommen til at kontakte os.
